tirsdag den 20. december 2011

En lille opdate

Så er det ved at være længe siden, I har hørt fra mig her på bloggen. Jeg har været en travl pige, først med tur til Palawan og så videre til Oslob samme dag. Vores tur til Palawan var en meget blandet oplevelse, -naturen var utrolig smuk og vi var ude se de flotteste sandstrande og laguner. Men stormer som kom til Palawan lørdag, satte en stopper for vores planer og Underground River, som vi skulle have besøgt søndag morgen, var for farlig at tage ned i. Men ingen kom til skade og vi sov trygt inde i en solid beton bygning, da stormen ramte lørdag nat ved en 3 tiden. Det blæste dog en del og næste morgen vågnede vi op til væltede tæer og en masse filippinere som var igang med at rydde op efter nattens tormult.

Jeg kom hjem i går eftermiddags og tog bussen til Oslob om aftenen, hvor vi skulle se hvalhajer. Efter en besværlig tur, lå Nanna, Rebecca og jeg trætte, men glade, og så stjerneskud på den smukkeste stjernehimmel. I morges stod vi op og tog en lille lokal fiskerbåd ud til hajerne. Og sikke en oplevelse! Der var 6 derude i dag, men der skulle tilsyneladende være 14 i alt. Vi så "Big mamma" på 10 m og svømmede rundt blandt dem i en hel time. Jeg var meget overrasket over hvor roligt en dyr, hvalhajen var, og jeg følte mig ikke i fare på noget tidspunkt. (Blev dog lidt bange, da Big mamma svømmede direkte imod mig, så skulle jeg meget hurtigt væk)

Om en time smutter jeg afsted mod lufthavnen, hvor min søde mor gerne skulle være landet. Jeg er en glad og meget træt pige nu :)

Kh.

onsdag den 14. december 2011

Sidste dag i Sister Annes

Så er jeg lige kommet hjem fra min sidste dag i praktikken, og føler mig helt mærkelig tom indeni. Men det har været en dejlig dag, og ungerne har været glade. Vi lavede risengrød til dem til middag, og efter deres middagslur var de på jagt efter gaver, som julemanden havde gemt (altså os) Herefter var der popcorn og chokolade kage. Og det var så det.. Nu er jeg færdig i min praktik og skal snart til at vende snuden hjem mod Danmark igen. Det er mærkeligt at tænke på, at det halve år næsten er gået..

I morgen går turen til Palawan, og mandag aften tager vi til Oslob, hvor vi forhåbentligt kan se hvalhajer, og så kommer min mor på tirsdag og fejre jul med mig. Og så tager jeg videre til Indien!!













lørdag den 10. december 2011

Julefrokost som i Danmark

I lørdags holdt vi kæmpe julefrokost med (næsten) alt hvad et dansk hjerte kan begære af skønne og lækre madretter. Vi fik frikadeller, dansk rugbrød (tak til Mia og Trines familie) Leverpostej (igen tak) Fiskefiletter med remo, franskbrød, æggesalat og risalamande. Og så spillede vi pakkespil, hvor jeg var så heldig at vinde en pose piratos. Det var en god aften :) Og blev, trods de 30 grader, helt i julehumør!







tirsdag den 6. december 2011

Bantayan

Jeg fik desværre ikke taget så mange billede fra vores weekendtur i Bantayan. Men her er lidt fra vores lørdags-scooter-tur, hvor vi holdt en pause ved stranden.





mandag den 5. december 2011

Danske rugbrødsmadder



Der går en særlig tak ud til Niels og Kristina. Tak for mad :)

torsdag den 1. december 2011

Barili, historien om Frank

Sidste søndag var hele teamet fra Sister Annes Daycare ude og besøge Frank i hans hjemby Barili. Frank er den hovedansvarlige for vores feeding programs og står i det hele taget for en masse praktiske opgaver, som at passe børn, lave mad, handle ind og gøre rent. Han er utrolig dygtigt til hans arbejde, men har i den seneste tid knoklet og slidt sig helt ned. Han har fortalt os, at han længe har ønsket sig et kørekort, for at kunne sove lidt længere om morgenen og for at undgå alt den slæben af tunge rissække og grønsager, som han køber på markedet.
Vi synes han fortjente det kørekort, så sidste søndag fik han et gavekort til det. Og der blev rørt stemning, store smil og våde øjne.