mandag den 18. april 2011
Hjemmelavet nutella
Namme nam! Efter at have set Sofies indlæg om hjemmelavet nutella, fik jeg selv lyst til at prøve at lave det. Det var enormt nemt og smager rigtig lækkert! Er dog ikke sikker på, at det helt kan betale sig rent økonomisk.. Men fint ser det ud:)
Ingredienser:
150 g. chokolade
50 g. ristede hasselnødder
1,5 dl piskefløde
50 g. smør i tern
Evt. et nip salt
Fremgangsmåde:
1.Rist nødderne i ovnen ved ca. 130 grader i ca. 10-15 min.
2.Hak både nødder og chokolade og kom det i en skål.
3.Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld det over chokolade-/nøddeblandingen i skålen.
4.Rør godt rundt til chokoladen er smeltet, og tilsæt derefter smørret. Rør til en ensartet masse.
5.Tilsæt evt. et nip salt – jeg gjorde det ikke, men tror det vil klæde nutella’en.
6.Hæld den varme blanding på glas og opbevar det på køl til det skal bruges.
Etiketter:
nutella
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar