Denne uge har jeg som sagt været på Rehabilitation Center og Feeding program. Begge dele har været enormt spændende, men især Feeding har optaget mig meget! De steder vi kørte ud, er nogle af de værste slumkvartere i Cebu og selvom ingen af familierne har særlig meget, er de meget imødekommende, smilende og interesseret i en. Vi kører ud i bil med store gryder med mad, -mange gange er det ris med lidt grønsager, suppe eller nudler. Børnene og nogle gange deres mødre kommer med skåle og så hjælper jeg med at øse maden op. I torsdags havde vi 98 børn til Feeding! Puha det var hårdt og varmt! Børnene skal spise maden hos os, så man forhindre at maden bliver spist af forældrene istedet. Når maden er serveret, har jeg leget med børnene og snakket med forældrene. Det har været en så fed uge! I morgen starter jeg på Daycare, hvor jeg skal passe børn. Det fungere som en dansk dagins. hvor børnene bliver hentet og bragt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar