tirsdag den 17. august 2010

Er det stadig sommer?

Det danske vejr kan for tiden ikke blive enig med sig selv om, det er sommer eller efterår.
Her er lidt inspiration til en regnvejrsdag:

1. Haruki Murakami:
Jeg er meget begejstret for den japanske forfatter Haruki Murakami.Lige for tiden er jeg i gang med hans bog: "Sønden for grænsen og vesten for solen" og har desuden læst "Trækopfuglens krønike" og "Sputnik min elskede" af samme forfatter. Haruki Murakami skriver fantastisk og formår at drage hans læser ind i et univers af drømme, kærlighed og mystik. Jeg kan varmt anbefale hans bøger!

2. Tirsdage i Paradis:
Jeg har før nævnt Øst for Paradis i et af mine indlæg, -og de bliver ved med at komme med
nye spændende arrangementer. Noget nyt i efterårs/vinterperioden er "Tirsdage i Paradis", som er et samarbejde med rejseselskabet Marcopolo. Første tirsdag i hver måned (oktober-marts) bliver der sat fokus på forskellige, spændende rejsemål. Aftenen starter med foredrag om det enkelt land og slutter med en filmperle fra landet. Turen går bl.a. til Indien, Cuba, Tibet og Thailand. Årh.. drømmer mig allerede langt væk:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar